Tarmen er kroppens største organ, når det gælder overfladeareal. Det er her, fordøjelsesenzymerne nedbryder den mad, vi spiser, til mindre bestanddele og næringsstoffer, som kroppen kan optage. Kroppens væskeoptagelse finder også sted her. Men det er ikke alt!
I tyktarmen lever milliarder af tarmbakterier sammen i et komplekst økosystem, som vi kalder tarmmikrobiomet.
Tarmmikrobiomet påvirker produktionen af signalstoffer, der styrer mange funktioner i kroppen, f.eks. hormoner, der styrer mæthed og appetitregulering, og signalmolekyler, der sender vigtige signaler til hjernen via nervefibre, der ligger tæt sammen i tarmvæggen. Tarmvæggen er også hjemsted for en overflod af immunceller, som overvåger alt, hvad der passerer gennem tarmen, og som genkender og håndterer fremmede og potentielt skadelige mikrober og mikrobielle rester. Gennem evolutionen har immuncellerne lært at genkende fremmede mikrober og at skelne dem fra mikrober, der hører hjemme i tarmen.
I løbet af de sidste par årtier er det blevet klart, at tarmmikrobiomet spiller en vigtig rolle i vores krop, og at tarmmikroberne lever i tæt symbiose med os. Den mad, vi spiser, og de stoffer, vi indtager fra vores omgivelser, påvirker tarmmikrobiomet. Og hvordan tarmmikrobiomet har det, påvirker os til gengæld.
Økosystemet af mikrober i tarmen er som ethvert andet økosystem; et fint afstemt samspil mellem et stort antal forskellige arter, hvor balancen mellem de forskellige arter er afgørende for økosystemets stabilitet og funktion. Det er så fint afstemt og vigtigt, at vi kan sammenligne det med en urskov. I en urskov har hver art, der hører til der, sin egen nøglefunktion, som hver især er vigtig for det overordnede samspil. Hvis enkelte arter fjernes, eller der indføres arter, som ikke hører til i urskoven, kan økosystemets balance blive forstyrret.
Det gælder også for tarmens økosystem. Et afbalanceret tarmmikrobiom med en høj artsdiversitet er vigtigt for et godt helbred. Hvis den økologiske balance i tarmen forstyrres, kan tarmbakterier, der forårsager forskellige gastrointestinale problemer, blomstre, mens gode tarmbakterier går tabt.
Lige så vigtigt det er at bevare urskovene, lige så vigtigt er det at bevare økosystemet i tarmen og give det gode vækstbetingelser. Den bedste måde at gøre det på er at give mikroberne i tarmen rigtig mad og fibre, som de har tilpasset sig fra naturen gennem evolutionen.
Økosystemet i tarmen påvirkes i høj grad af de stoffer, vi omgiver os med, og den mad, vi spiser.
Omfattende brug af desinfektionsmidler og antibiotika og et højt indtag af industrielt fremstillede og ultraforarbejdede fødevarer kan føre til en ubalance i det mikrobielle økosystem i tarmen, dysbiose. Denne ubalance kan føre til forskellige former for gastrointestinale lidelser og det, vi kalder livsstilssygdomme. Fedme, diabetes og irritabel tyktarm er eksempler på sådanne lidelser, og meget tyder på, at stigningen i disse er direkte relateret til det faktum, at nutidens omgivelser og fødevaremiljø er radikalt anderledes end det, vi har tilpasset os gennem evolutionen.
I de industrialiserede dele af verden rammes befolkningen i stigende grad af sådanne “moderne” livsstilssygdomme, lidelser, som næppe forekom i tidligere tider. Mennesker, der lever i traditionelle jæger- og samlersamfund og i tæt kontakt med jorden, f.eks. på landet i Afrika, lider derimod næsten ikke af sådanne sygdomme.
Der er med andre ord meget, der tyder på, at vi har bevæget os for langt væk fra vores oprindelige og naturlige miljø, som vi har tilpasset os til gennem hundredtusinder af år, og som er vigtigt for vores tarmmikrobiom – og dermed også for os.
Tarmens mikrobiologiske mangfoldighed varierer fra person til person, men er stort set ens hos raske mennesker, der lever tæt på naturen. Diversiteten og sammensætningen påvirkes af både livsstil og kost gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at vi hver især træffer bevidste valg i forhold til kost og livsstil. Den mad, vi spiser, skal give tilstrækkelige byggesten og den rette næring til vores krop, men mikroberne i vores tarm har også brug for den rette forsyning.
Nutidens moderne fødevareproduktion spiller ikke godt sammen med vores tarmmikrober.
Størstedelen af fødevareproduktionen i landbruget i dag foregår ved hjælp af kunstgødning og syntetiske pesticider, som er stoffer, der forstyrrer det naturlige økosystem i jorden og får vigtige jordmikrober og deres naturlige nedbrydningsprodukter til at forsvinde. Langt de fleste grøntsager, vi finder i supermarkedet, er produceret på denne måde, og vi ved alle, hvor vigtigt det er at vaske frugt og grøntsager, der er dyrket på denne måde, før vi spiser dem.
Men før i tiden, da vi dyrkede vores mad efter økologiske principper, dvs. baseret på naturlige kredsløb og uden brug af syntetiske input, passede vi på mikrolivet i jorden. Det var aldrig farligt at spise grøntsager med lidt jord eller skimmel på – tværtimod – og vi havde et meget tættere og mere ubekymret forhold til vores jord og de grøntsager, vi producerede dengang, end vi har i dag.
Moderne fødevareforarbejdning spiller heller ikke godt sammen med vores tarmmikrober.
Det meste af den mad, vi finder i butikkerne i dag, er industrielt fremstillet og stærkt forarbejdet (ultraforarbejdet) og indeholder en række forskellige typer af tilsætningsstoffer, fyldstoffer og konserveringsmidler, som mikroberne i vores tarm ikke er tilpasset. Hvis vi indtager for meget og for mange af disse stoffer, kan økosystemet af mikrober i tarmen komme i ubalance.
Madlavning baseret på ægte, hele og rene ingredienser – som er det, både vores kroppe og vores mikrober har brug for og er tilpasset til – ses ofte som både forældet og unødigt tidskrævende i dag. Vi har lært ikke at prioritere hverken tid eller tanke på at lave mad fra bunden, og i stedet giver vi efter for halvfabrikata og færdigretter i butikken og fylder os med alle mulige ultraforarbejdede “snack”-produkter mellem måltiderne, som hverken kroppen eller tarmmikroberne har godt af.
Hvis vi ser os omkring og tænker over, hvad vi ser, indser vi, at vi på vejen til vores moderne liv i tætte bysamfund har bevæget os meget langt væk fra vores oprindelige, naturlige omgivelser, og at nutidens moderne fødevaremiljø er ret langt fra det, der er naturligt for os.
På vores moderne vej har vi også mistet eksponeringen for vigtige jordelementer, som vores kroppe og tarmmikrober har tilpasset sig gennem evolutionen og er afhængige af for at fungere optimalt. Det kan derfor være en god strategi at genindføre disse naturlige stoffer som tilskud til kosten.
